INEZ YOGA & LYD

Hatha Yoga - Nada Yoga - Kirtan Lydhealing & Sangmeditation

OM MIG - YOGA & LYD


For 17 år siden opdagede jeg Hatha Yoga-stillingerne og åndedrætsteknikkernes afspændende og vitaliserende effekt på min egen krop. En håndfuld år senere, i forbindelse med en hjernerystelse, åbnede den næste del af yogaen sig for mig: Meditation. Med daglig meditationspraksis kom der ro, fokus, nærvær og glæde, som jeg efterfølgende kunne tage med mig ud i verden. Jeg har derudover altid nydt at synge og spille musik - og i forlængelse heraf har jeg naturligt fået en særlig interesse for den Yoga-form som omfatter lyd, lytten, sang og mantras, nemlig 'Nada Yoga'. 


Jeg arbejder fortsat med yoga på det fysiske plan, hvor øvelserne kan være en fremragende metode til at få en større kropslig bevidsthed og afspænding, rette op på skævheder og kropsholdning, få et naturligt og afslappet åndedræt, løsne op for hæmmende spændinger, mobilisere led, styrke muskler og vitalisere organer. Samtidigt er der i forlængelse af denne kropslige praksis en oplagt mulighed for at opøve et bevidst kærligt nærvær, løsne op for energimæssige blokeringer og skabe gode omstændigheder for meditation, spirituelle åbninger og udvikling. Jeg lægger vægt på langsomhed, fordybelse og kærligt nærvær med krop og åndedræt.


I min Nada (lyd) Yoga praksis supplerer jeg Hatha Yogaen med brug af lyd, lytten, sang, harmonium og mantras. Praksis med lyd og sang er for mig en behagelig, enkel og åbnende indgang til nærvær med kroppen, meditative sindstilstande og healende sjæleudfoldelse.

   

Ud over mine Yoga-uddannelser fra Danmark og Indien har jeg en Bachelorgrad fra Musikvidenskab på Københavns Universitet og jeg har taget et certifikat til Vokal Lydhealer og Vokal Lydterapeut på Githa Ben-Davids 2-årige uddannelse 'Tonen fra Himlen'. Jeg studerer og praktiserer løbende både de ældre og nyere former for Nada Yoga og Vokal Lydhealing.


Når jeg stiller mig til rådighed for at videregive disse praksisser er min stil kendetegnet ved at være dybdegående, meditativ, omsorgsfuld, grundigt guided og tilpasset den enkelte.


ॐ Inez

UDDANNELSE - YOGA & MUSIK


Jeg har med stor glæde bygget ovenpå min uddannelse fra Musikvidenskab på Københavns Universitet med den 2-årige uddannelse til Hatha Yoga lærer og yogaterapeut fra Kreativ Yogaskole v/Aase Kristensen og Kirsten Slots.

Derudover har jeg taget min musikalske yogalærer-praksis til et nyt niveau med 200 timers Yoga Alliance godkendt uddannelse til Nada Yoga Teacher ved Nada Yoga School i Rishikesh, Indien., og på min 2-årige uddannelse til certificeret Vokal Lydterapeut og Lydhealer hos Githa Ben-David.

Inez Dahlbæk

Hatha Yoga - Nada Yoga - Kirtan - Lydhealing - Vokal Lydterapi

www.inezyoga.dk

info@inezyoga.dk

(+45) 20881423

Copyright @ All Rights Reserved