INEZ YOGA & LYDHEALING

Hatha Yoga - Nada Yoga - Kirtan Lydhealing & Sangmeditation

NADA YOGA (LYD YOGA)

Nada Yoga er en ældgammel del af den velkendte Hatha Yoga, hvor effekten af yogastillinger, åndedrætsøvelser og meditation forstærkes gennem arbejdet med lyd, sang og mantras. Oprindeligt praktiserede man sine fysiske yogastillinger på ét tidspunkt og sin meditation på lyd/stilhed eller chakra-sang på et andet tidpunkt. Jeg har udviklet en Nada Yoga, hvor de to dele bliver kombineret.

Yoga betyder Enhed og Naad betyder ’lyd’ eller ’vibration’. Nada Yoga betyder således ’Enhed gennem lyd’, og Nada er i Yoga hvad energi er i videnskaben: Vi kan ikke se energi, men vi kan mærke den som vibrationer. Al energi - alle vibrationer - genererer lyd, og lyd kan derfor bruges til at opleve energi med.

I Nada Yoga har vi særligt fokus på hjerterummet – energicenteret for hengivelse, kærlighed, tolerance og forståelse – og i denne praksis kan du få oplevelser af både dyb ro og lyksagelig ekstase.











NADA YOGA

"Jeg var på Nada Yoga forløbet i efteråret 2018, og wooow! Det er så powerfuldt og har virkelig hjulpet mig videre på min indre rejse.

Inez Dahlbæk er en fantastisk underviser. Hun guider dig blidt og godt igennem systemet og skaber et fantastisk rum til at gå dybt i dig selv og i healing, både med dig selv og i gruppen! Lyden er kraftfuld, din lyd, vores lyd.

De bedste anbefalinger her fra  ". Katrine

LYD YOGA WEEKEND TOWN RETREAT


Efterårsretreat 2019: LØRDAG - SØNDAG d. 2.-3.november UDSOLGT

Forårsretreat 2020: LØRDAG - SØNDAG 21.-22. marts 2020 STADIG PLADSER

Begge dage Kl 10.00 - 17.00

Prinsesse Maries Allé 13, 1908.




Jeg underviser i Nada (lyd) Yoga gennem aftenskolen hos Yoga Being på Frederiksberg tirsdage kl. 17.00-18.30. Næste forløb starter tirsdag d. 7. januar 2020, se mere i kalenderen.


I de fysiske sekvenser af yogastillinger (asanas) vil programmerne typisk være bygget op så kroppen stimuleres og balanceres nedefra og op, samtidig med at jeg guider din bevidsthed til de forskellige energicentre (chakras), og forstærker effekten med lyd fra min stemme og harmoniumet. I forlængelse heraf synger vi ofte sammen op og ned gennem chakra-systemet med de indiske lyde Sa-Re-Ga-Ma-Pa-Da-Ni-Sa, og nogle gange laver vi mere subtile men meget dybdegående programmer med mudras og bandhas (holdninger og låse) og meditation på både den indre lyd (Nada Yoga Meditation).  


Forskellige åndedrætsøvelser som kendes fra Hatha Yoga, indgår som et energiudvidende og balancerende element, fx Ujjayi åndedrættet til at rense ved dit hals-chakra, Løven ved dit hoved-chakra og Brahmari (humlebien) ved kronen/Bindu. Du behøver ikke at kende til disse øvelser på forhånd - jeg guider grundigt så alle kan være med


I Nada Yoga forløb arbejder vi også grundigt med opvarmning af stemme og krop til sang og lytte- og stemmeøvelser, så vi kan fordybe os i forskellige tilgange til vokal lydhealing, såsom blandt andet den ældgamle Kirtan-tradition med mantraer på det hellige energibaserede yoga-sprog Sanskrit, rensning af de endokrine kirtler med undertonesang, forbindelse til enhedsplanet, frisyngning af emotioner og selvhealing med 'Tonen fra Himlen', og smukke sessioner med gruppelydhealing. 


Også bevægelse til musik er en del af Nada Yoga, og i de længerevarende forløb vil den fysiske yoga ind i mellem være erstattet af rystemeditation, dans eller andet.

.

Som afslutning vil jeg typisk guide din bevidsthed ned gennem kroppen igen med chakra-sang eller med en guidet afspænding i sang-form - eller vi vil lytte til stilheden eller synge mantras sammen.






NADA YOGA (LYD YOGA) MED MIG

LYD YOGA WORKSHOP - INTRODUKTION TIL LYD YOGA

Onsdag d. 18. december 2019, kl. 17.00 - 20.00


Yoga Being, Prinsesse Maries Allé 13, 1908.

Overvejer du at starte på forårs-sæsonens Lyd Yoga forløb?, eller overvejer du at deltage på Lyd Yoga Town Retreatet 21.-22. marts? Eller er du bare nysgerrig på Lyd Yoga? Kom og prøv de forskellige elementer af Nada (lyd) Yoga og vokal lydhealing på denne 3-timers workshop.
Kom og oplev din egen og gruppens stemmer mødes fra hjertet. Her kan du være og udtrykke alt hvad der er dig - ALLE stemmer er ønskede og velkomne. Vi lytter til os selv og hinanden med nysgerrighed og venlighed, og giver os hen til øjeblikkets og stemmens healende kraft.
Alle er velkomne - også selvom du ikke har tænkt dig at deltage på efterårets forløb eller retreat.
PRIS: 100 kr.

OBS: Halv pris, 50 kr. for dig som allerede har tilmeldt dig forårets forløb eller retreat.
TILMELDING: Overfør via Mobile Pay 20881423 med teksten 'Lyd Yoga Workshop'.


 Gennem det sidste år af mit liv, har Inez været en uvurderlig hjælp til at åbne, udforske og udfolde en ellers lidet brugt stemme. Jeg har gået til Nada yoga, mantra-sang, været på retreat og arbejdet individuelt med Inez, og jeg kan kun anbefale at give sig i kast med de praksisser som Inez lever og dyrker. Hun guider og leder på en blid, hjertelig og tryg måde, der samtidig giver plads til det kraftfulde, dybe og utæmmede. Der er højt til loftet med Inez, men fødderne bliver heldigvis bevaret på jorden. Med stor taknemlighed." Nikolaj

MANTRAS

Syng med, eller sid blot og nyd mantrasangen.

Jeg spiller harmonium og synger for med call-and-response indtil alle der ønsker at synge med har lært den enkle tekst og melodi, hvorefter vi sammen gentager mantraerne igen og igen. Her kan du finde ro, energi, dynamik, kraft, eufori, dybde, højde...

Undervejs og afsluttende mediterer vi altid i stilhed..


Mantrasang handler ikke om at synge godt, men blot om at gentage mantraet igen og igen og derved komme i en meditativ tilstand. Denne tilstand forstærkes af musikken og fællesskabet.


Ofte vil vi starte og/eller slutte en Nada Yoga time med at synge et mantra. Evt blot lyden af OM, lydsymbolet for universet, eller AAAR, den første og mest åbne lyd.


Er du særligt glad for mantrasang kan du deltage i en Kirtan, hvor vi udelukkende synger mantras og mediterer på resonans og stilhed.   


Inez Dahlbæk

Hatha Yoga - Nada Yoga - Kirtan - Lydhealing - Vokal Lydterapi

www.inezyoga.dk

inezds@yahoo.dk

(+45) 20881423

Copyright @ All Rights Reserved